Vi skaber de rigtige rammer

Den nye professionshøjskole omfatter etablering af en ny skolebygning og derudover terrænarbejder, udendørs studiearealer og en todelt varegård til hhv. laboratoriefaciliteter og produktionskøkken.

Bygningen er udformet som et V-formet volumen i 2 etager med varierende facadehøjder og modsat rettet taghældning. Indvendigt er bygningen disponeret i 3 områder for hhv. teori, praksis med tilhørende laboratorier og kantine. 

Stueplan og 1. etage rummer faciliteter for undervisning, projekt- og gruppearbejde samt arealer til studieophold inden for hvert område. Den fælles hovedindgang er placeret på en mellemetage i bygningens nordlige ende, hvor også kantinen ligger. 

Derudover består campus af en indskudt etage til kontor og personale-faciliteter specifikt til produktionskøkkenet samt en særskilt øvre teknik-etage, hvor ventilationsaggregater mv. er placeret. Tekniketagen er opført som en stålkonstruktion med let beklædning.

Det nye campus fremstår i en rå og industriel arkitektur med reference til de omkringliggende biotek-virksomheder, som indgår i en symbiose med uddannelserne.

Tag- og facadebeklædning er tænkt som en helhed, hvor facaderne beklædes med naturloxeret aluminium, som går igen som tagbeklæd-ning. Et arkitektonisk greb der diskret binder bygningens mange vinkler og højder sammen. 

Indvendigt opleves bygningen åben og rummelig, hvor de synlige konstruktioner er indarbejdet i det arkitektoniske udtryk.

 

Fakta

Enterprisetype Hovedenterprise
Lokalitet Kalundborg
Omfang 4.852 m2
Tidsforløb 13 måneder

 

Nyheder

Vis flere
Se flere nyheder
.$lb3.'OdenseBygningsservice' .$lb3.'OdenseBygningsservice